middelfart-erhverv.dk

Home Arrangementer Energikrisen er her – og hvad gør vi ved den?

Kontaktperson

Lokation

Middelfart Erhvervscenter (Nygade 2)
Nygade 2, Middelfart
Kategorier

Dato

14. oktober 2022

Tid

08:00 - 10:00

Energikrisen er her – og hvad gør vi ved den?

Middelfart Erhverv indbyder i samarbejde med Middelfart Kommune, Brobygning Middelfart, Middelfart Handel og Visit Middelfart til et inspirerende og oplysende ’godmorgen’ arrangement, hvor vi stiller skarpt på den igangværende og eskalerende energikrise.

Vi vil yde en hjælpende hånd til et samlet erhvervsliv på tværs af de 4 foreninger i en særdeles udfordrende tid, hvor energipriserne er på himmelflugt og truer erhvervslivet på tværs af brancher og sektorer.

Arrangementet afholdes fredag d. 14. oktober kl. 8.00-10.00
hos Middelfart Erhverv, Nygade 2, 5500 Middelfart.

Dagens program:

Kl. 8.00 – Godmorgen og velkommen v. erhvervschef Mikkel Johansen.

Kl. 8.05 – Rigets tilstand – Hvor står vi? Og hvad er vi oppe imod? v. seniorøkonom Kim Blindbæk, Sydbank.

En status på den nuværende økonomiske og energimæssige situation, og den tid, som vi kigger ind i.

Kl. 8.20-10.00 – Hvilken hjælp kan man få?

Indlæg fra eksterne eksperter og løbende spørgsmål og dialog fra salen og fra deltagere på Facebook.

Forstå din el- og gasregning v. afgiftsspecialist Jane Lundsgaard, BDO Revision Middelfart.
Få hjælp til at afkode den kryptiske elregning og overblik over, hvor meget man får retur i afgifter. Samt hjælp til at lave et budget forecast på el-forbrug.

Energi optimering – har du de rigtige aftaler? v. Jesper Lehmann Jacobsen, EnergiTeam
Hvor er markedet på vej hen og hvad er dine muligheder for optimere på dine priser?

Forretningsudvikling og krisehåndtering bliver vigtigt i tiden frem v. Maria Bejer Clausen, forretningsudvikler i Erhvervshus Sydjylland.
Hør om hvorfor det giver god mening at revurdere sin forretningsplan, når krisen banker på.

Kl. 10.00 – Opsamling og tak for i dag v. erhvervschef Mikkel Johansen.

Efter det formelle program er der mulighed for at få individuel 1-1 sparring med medarbejderne fra Middelfart Erhverv, Middelfart Handel og Visit Middelfart i de tilstødende lokaler i Nygade 2.

Tilmelding til arrangementet er nødvendig herunder senest d. 10. oktober 2022.

Bemærk: Arrangementet kan også streames on-line live, da arrangementet sendes på facebook på adressen https://www.facebook.com/MiddelfartErhvervscenter