Workshop: Lær at lave video med mobilen
Kurset er allerede fuld booket og vi har et nyt videokursus torsdag d. 4. november – se mere og tilmeld her
Sådan laver du video, der fanger din målgruppe
Vil du gerne bruge video i din markedsføring? Er du gået i gang med at producere video, men synes, at dine videoer trænger til et løft? Eller er du er klar til at kaste dig ud i videooptagelser, selvom du ikke har prøvet det før? Så er den her workshop noget for dig. På workshoppen kommer du til at arbejde med planlægning og optagelse, som skaber værdi for både din kunde og din forretning. Du får også viden om klipning.
Du får:
• Viden om og praktisk træning i, hvordan du planlægger og optager video.
• Øvelser, som træner dig i at bruge de optageværktøjer, du bliver præsenteret for.
• Viden om kunsten at klippe en video.
• Værdifulde worksheets og guides, som du kan bruge, når du kommer hjem.
• Sparring fra en erfaren videospecialist.
Workshoppen skubber dig godt i gang og træner dig i at optage film, men du kommer ikke til at lave en færdig video på workshoppen. Vi skal arbejde med byggesten til den gode video, så du kan fange din målgruppe med levende billeder.
Vi overholder selvfølgelig gældende Corona-regler og holder god afstand på kurset.
Din underviser er:
Grafisk designer, foto- og videonørd Michael Bruun
Michael er partner i kommunikationsvirksomheden www.heykommunikation.dk, som hjælper små og mellemstore virksomheder med at blive synlige i både ord og billeder. Michael har over 30 års erfaring fra reklamebureau og inhouse i marketingafdelinger og har de seneste 10 år produceret et utal af videoer, primært til online brug.
Få en plads på workshoppen
Der er plads til max 12 deltagere på workshoppen, så vent ikke for længe, hvis du vil være sikker på en plads. Tilmeld dig herunder: