
Kontaktperson
VinterVitaminer d. 12. november – Inspiration, perspektiver og magi
Torsdag den 12. november inviterer vi til VinterVitaminer – en eftermiddag med aktuelle perspektiver, stærke præstationer, underholdning og godt selskab.
Når vinteren nærmer sig har vi brug for vitaminer og vi skruer derfor op for inspirationen og inviterer indenfor til en eftermiddag, hvor du både bliver klogere, udfordret og underholdt.
Til årets VinterVitaminer har vi samlet tre meget forskellige indslag – fra amerikansk politik og elitesport til magi og tankeeksperimenter.
Du kan glæde dig til:
- David Trads, journalist og tidligere USA korrespondent for Berlingske. Han har i dag USA podcasten ’Kampagnesporet’. David giver sit aktuelle blik på USA efter midtvejsvalget.
- René Holten Poulsen, der deler erfaringer fra en sportskarriere på internationalt topniveau.
- Mikkel Karlsen, der inviterer indenfor til et interaktivt sceneshow med magi og tankeeksperimenter og giver publikum den ene WOW oplevelse efter den anden.
- Lækker mad og værdifuldt erhvervsnetværk og gode samtaler med andre medlemmer.
Program
14.00–14.30: Ankomst og registrering samt kaffe og kage
14.30–15.30: David Trads: USA og midtvejsvalget
15.30–16.30: René Holten Poulsen: At præstere, når det gælder
16.30–17.00: Netværkspause med øl, vand og vin
17.00–18.00: Mikkel Karlsen: Magi, tankeeksperimenter og interaktiv underholdning
18.00–19.00: Fælles spisning og netværk
Praktisk information
Tid: Torsdag den 12. november kl. 14.00–19.00
Sted: Milling Hotel Park, Viaduktvej 28, Middelfart
Mød dagens oplægsholdere:
David Trads giver sit aktuelle blik på USA efter midtvejsvalget og sætter den politiske udvikling og splittelse i perspektiv. Med mange års erfaring som USA-korrespondent ser han også på, hvad udviklingen i USA betyder for Europa og Danmark.
René Holten Poulsen tager os med gennem en karriere i verdenseliten – fra drømmen og dominansen til krisen og vejen tilbage mod OL i Paris. Med både humor og alvor sætter han fokus på overbevisninger, vedholdenhed, systemer og de daglige valg, der skaber resultater over tid – og giver konkrete perspektiver, der kan overføres til både arbejdsliv og hverdag.
Mikkel Karlsen er illusionist og leverer et forrygende 60 minutters interaktivt sceneshow fyldt med magi, tankeeksperimenter og overraskelser, hvor publikum bliver en aktiv del af oplevelsen. Et underholdende punktum på eftermiddagens faglige program.
VinterVitaminer er en eftermiddag med plads til både nye perspektiver, stærke oplevelser og gode samtaler med andre fra det lokale erhvervsliv.
Deltagelse er gratis. Dog faktureres et no show fee på kr. 250,00 ved udeblivelse og ingen afbud senest 24 timer før arrangementet.
Tilmeld dig allerede nu herunder – vi glæder os til at se dig.